
Det er simpelthen det sjoveste program længe.
For dem der ikke kender det, kan jeg lige fortælle, at det er et program, der kører på Zulu hver torsdag aften. I hver udsendelse får seks stand-up komikere en udfordring, det har været alt lige fra en dag som spejdere til et besøg i en swingerklub. Derefter skal de så skrive et show omkring emnet og optræde.
I sidste uge skulle de lave børneteater og det gik selvfølgelig ikke stille af sig. Det så ihvertfald ud til at børnene fik en oplevelse for livet. At pædagogerne, der var med, så ikke liiiige så ud til, at det var det, de normalt betegner som børneteater, er noget helt andet. Der blev bandet en del undervejs og prinsessen i stykket var en stor mand med fuldskæg (Nalle), der i løbet af stykket følte trang til at løfte benet. Der var ihvertfald ingen, der var i tvivl om, hvad han gemte under den i øvrigt meget stramme kjole.
Min helt klare favorit er Simon Talbot, jeg synes han leverer et skide godt show hver gang. Han er super til at karikere de forskellige personligheder, der er i hans show. Han er heller ikke bange for at udnytte sin feminine side, hvilket jeg synes, der kommer noget rigtig godt ud af.

Næste torsdag er det den store live finale, det glæder jeg mig til. Jeg vil rigtig gerne se det, men har desværre ikke mulighed for det, da det jo selvfølgelig er i Kbh:(, og derfor laaaangt væk fra mig. Men så må jeg jo se det hjemme fra sofaen. For ses det SKAL det.
2 kommentarer:
NEjj så er du igang med at blogge? :)Jeg ved da vist godt hvem du er inde på debatten ja - men vil ikke lige skrive det her i tilfælde af, at det er mere anonymt. Eller noget. C right? ;)
Bliver rart at følge med her- kan bestemt godt følge dig i din ønskeliste mand!
jo jo det er mig.
Held og lykke med flytningen og det hele.
Send en kommentar