onsdag den 31. oktober 2007

Halloween

Så er det Halloween (åndernes nat).

Det er jo en forholdsvis ny tradition i Danmark. Men vi har taget den til os fra USA, ligesom vi også har taget Valentinsdag til os. Jeg synes den er rigtig hyggelig, for mig betyder det, at efteråret for alvor er igang og at vinteren er lige om hjørnet. Traditionen siger, at det er den tid på året, hvor ånderne kan skabe kontakt med den fysiske verden.

Halloween giver folk mulighed for at være kreative og lave spændende kostumer og flotte dekorationer.

tirsdag den 30. oktober 2007

Bagedag

Jeg har bagt idag, det er ellers meget sjældent det sker.

Men jeg ville lige vise mig fra min gode side over for kæresten, så bagte muffins han kunne få med på arbejde. (Indsæt selv engle smiley)


Jeg bagte muffins med daim og valnødder, inspireret af NEWYORKERBYHEART.

De blev rigtig lækre. mmmmmmm.

Og så scorede jeg lige 10 på kæresteskalaen.


søndag den 28. oktober 2007

Jeg er en heks!

Eller jeg er en halv heks (hvis der er noget, der hedder det). Ihvertfald hvis man skal tro denne test fra BT.




Den Kolde Skulder

Hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man slet ikke sige noget...' er dit motto. Du er diplomatisk, kontrolleret, og har tendens til at være konfliktsky. Din 'strudse taktik' fortolkes ofte som arrogance.


Men det er vel i virkeligheden ikke helt forkert. Hvor meget vi ellers alle sammen gerne vil fremstå som søde og rare mennesker 24 timer i døgnet, så er det bare umuligt. En gang imellem titter den mørke side altså frem. Men er det nu også så dårligt.........

torsdag den 25. oktober 2007

Aqua igen igen

I'm a barbie girl, in the barbie world
Life in plastic, it's fantastic!
you can brush my hair, undress me everywhere
Imagination, life is your creation
Come on Barbie, let's go party


Rygtet vil vide at Aqua er ved at blive genforenet. De skal efter sigende udgive en ny cd og på en turné med 30 koncerter.



Hvorfor nu det? Er der nogensinde kommet noget godt ud af bands, der genforenes.
Hvorfor ikke stoppe mens legen er god, de stoppede jo, mens de var på toppen. Men de skal åbenbart lige presse citronen til det sidste og de skal da også nok få nogen penge ud af det.

Jeg har en mistanke om, at det måske skyldes at de er ved at løbe tør for penge. Vi har jo hørt om i flere år nu, hvordan de har levet livet med champagne, kaviar og dyre biler. Så er det selvfølgelig en smart idé, lige at få skrabt nogle penge sammen så livsstilen er sikret de næste 10 år.

Men når det nu skal være, så bliver det da spændende, hvad de kommer med.

onsdag den 24. oktober 2007

Bloggeri

Nåh, så blev det alligevel for kedeligt at ligge syg her hjemme. Jeg ligger nu for tredje gang i løbet af seks uger. Jeg er ved at blive skør i hovedet af kedsomhed, så jeg tænkte at jeg vil igang med at blogge.
Jeg har jo hørt at flere og flere bliver fanget af det. For er der ikke grænser for, hvor mange gange man kan se "Dirty Dancing" og "Pretty Woman" i løbet af seks uger, før man begynder at få mareridt om, at man er en luder, som skal lære at danse?
Derudover tror jeg, at min kæreste er ved at være godt skræmt over mig, når mit standard svar for tiden er "Nobody puts Baby in a corner".:P
Så jeg tænkte, det er måske meget sundt at finde noget andet at bruge min tid på. Så nu prøver jeg det her bloggeri. Hvem ved måske bliver jeg fanget af det. Jeg har jo hørt, det kan ske.;)